Saltø len (Solte) i Flakkebjerg herred |
|
|
|
|
Hovedgårde: Fodby, Saltø |
I Flakkebjerg Herred lå herremandsgården Saltø (Karrebæk sogn), som ikke optræder i jordebøgerne, men som alligevel hørte under Roskildebispen. Lidt om lenets størrelse får man at vide gennem nogle af brevene (nedenfor nævnes Karrebæk sogn med Enø, gods i Hyllinge, Flinterup, Jonstrup og Menstrup. Da Karrebæk og Jonstrup hver er på 1 bol, har det samlede gods været større, altså mindst 10-12 gårde) Den var en gave til Peder Jensen Lodehat fra dronning Margrethe. Gaven skulle kompensere for, at bispestolen frem over skulle finansiere driften af et nyt alter, Margrethe oprettede i Roskilde Domkirke, Skt. Trinitatis Alter. Efter reformationen blev det østlige len i Flakkebjerg herred, nemlig Fodby, faktisk lagt ind under Saltø. I brevene er Saltø beskrevet i afsnit A under "Breffue Soltt anrörindis".
|
Saltø |
||||||
-1293 | Krongodset i Karrebæk sogn er nævnt i Valdemars Jordebog. | |||||
1293-1298 | Kong Erik Menved pantsætter godset i Karrebæk, Semersmose (Solte), Gumpetorp (Karrebæk) og Angetorp (Hyllinge) til drosten Peder Nielsen kaldet Hoseøl (død 1298). Nogen tid efter er gården Soltæ el. Soltt opstået, formentlig med navn efter den nærliggende Saltø By i Vallensved sogn. | Brev A.7 | ||||
1298-1330 | Jakob Fleb må have ejet godset efter Peder Nielsen. | |||||
1330-1351 | Valdemar IV udsteder et brev om, at Flebs sønner har solgt Saltø med mølle, 1 bol i Saltø by med jord i Flinterup og Menstrup og et bols jord i Jonstrup, altså i alt mere end to bol. | Brev A.11, 12 | ||||
1351-1353 | Køber er Nicolaus Jura. Også en Folmer Folmersen sælger sine rettigheder til Nicolaus. | |||||
1353-1377 |
Saltø ejes af Benedict von Ahlefeldt og han pantsætter godset i Saltø og Karrebæk til kong Valdemar IV. |
Brev A.1 | ||||
Nicolaus Jura ejer (del af) gården og afkøbte Folmer Olufsen Lunge af Stadager dennes rettigheder. | Brev A.2, 9 | |||||
Sønnen Jure arver. | ||||||
Jure overdrager onklen Hermann von der Jura skøde på Saltø. | ||||||
1377-1386 |
Saltø skødes til Ernst v. Gleichen. Han giver derpå Margrethe I. forkøbsret til godset, om den skulle afhændes, en indrømmelse, der muligvis har forbindelse med, at Benedikt von Anefeldt (Ahlefeldt) 1353 havde pantsat sit gods i Soltt og Karbech til kong Valdemar. |
Brev A.3, 16 | ||||
1386-1396 | Margrethe I. køber godset, der hermed bliver krongods. | 1386-1387 | Margrethe I. får skødebrev på Saltø beseglet af »tvende grever von Gleichen ved navn Ernst.« | Brev A.4 | ||
1387-1390 | Fikke Moltke til Kyse (død tidligst 1391) er lensmand (og kan have fortsat med dette efter, at bispen overtog godset). Det hedder, at han 1387 fik overdraget »forlalitium nostrum Sooltæ«, altså en befæstet borg. | |||||
1390-1396 | Margrethe I. sidder på godset. | Brev A.5, 8 | ||||
1396-1536 | Roskildebispen får godset med hovedgårdens borg. Det bliverr et separat len under bispen. | 1396-1456 | 1396 overdrager Margrethe I.godset til Roskilde bispestol, hvorfra det ved reformationen kom tilbage til kronen. (se adkomstbrev). Kong Erik stadfæster gaven 1397. | |||
1456 | Karl Markmand til Harrested (død senest 1485) er lensmand for bispen. | Brev A.22 | ||||
1468 | Peder Jensen Væbner (Halvegge) til Vindingegård (død tidligst 1494) er lensmand for bispen. | |||||
1475-1486 | Væbneren Jørgen Rud (død ca. 1505) er lensmand for bispen. | |||||
1486-1501 | Joachim Daa (død 1501 og biskop Niels Skaves halvbroder) er lensmand for bispen. Daa får 1487 tingsvidne på, at der i 50 år ikke har været nogen, der anfægtede Saltø og Saltø Len. 1492 får han bevidnet, at Enø i 30 år har hørt under domkirken. Og et tingsvidne 1501 fastslår, at hele Karrebæk sogn fra tidernes morgen af retsmæssigt har været et selvstændigt birk. Joachim Daa indhenter flere vidnesbyrd om ejendomsretten, men må lide den tort ved sin død, at det også bevidnes, hvilke skader Solt og dets gods har lidt under ham. | Brev A.10, 13, 14, 15, 18, 20 | ||||
1501-1502 |
Godske Mogensen Bielke
(død 1508) er lensmand for bispen.
|
|||||
1514-1534 | Mikkel Brockenhuus til Brangstrup og Damsbo (død 1555) er lensmand for bispen. Han har lenet på afgift 100 mark, 8 tønder smør, 6 okser. | Brev A.23 | ||||
Bispen Lage Urne udvider godset ved at få skøde på Jonstrupgård 1522. | Brev A.21 | |||||
1534-1536 | Bisp Joachim Rønnow (død 1542) fungerer selv som lensmand. Han har godset i pant for 2000 gylden og 4000 mark, og lenet skal være uafløst for livstid. | |||||
1536 | Thomas Tygesen er foged eller lensmand. | |||||
1536-1646 | Efter reformationen bliver godset krongods. Et andet bispelen, Lekkende, lægges af Christian III for en tid under Saltø. | 1536-1539 | Mikkel Brockenhuus til Brangstrup og Damsbo (død. 1555) er igen lensmand efter reformationen, nu for kongen mod tidligere afgift. 1537 udskilles Lekkende. | |||
1539-1551 | Burchardt von Boyneberg (eller Bommelberg) (død 1551) er kongelig lensmand. Han får lenet med rigsrådets tilladelse (fordi han er udlænding). Først var lenet frit. Fra 1544 var det mod afgift som tidligere. 1548 eftergaves afgiften. | |||||
1552-1566 | Næste lensmand er Jens Truidsen Ulfstand (død 1566). Han har lenet frit som hofmarskal. 1557 gives det på livstid. 1562 får han Toksværd mod at give afkald på sit lensbrev på Bråde, Stervede og Rude. | |||||
1566-1567 | Broderen Gregers Truidsen Ulfstand er lensmand for første gang. Han har lenet i pant for 3333 daler. | |||||
1567-1569 | Marsken Frantz Brockcnhuus (død 1569) har lenet. Lenet udvides med noget af Frue Klosters Gods, og han har det i pant for 4000 daler. | |||||
1570-1578 | Gregers Truidsen Ulfstand er lensmand for anden gang. Han har lenet i pant som før. 1571 får han det på afgift (400 daler). | |||||
1578-1580 | Steen Brahe til Knudstrup, Bregentved, m.m. (død 1620) er lensmand. Han har lenet på afgift på 500 daler. Afgiften nedsættes 1579 til 300 daler. | |||||
1580-1581 | Jørgen Daa til Snedinge (død 1598) sidder på lenet på samme vilkår som forgængeren. | |||||
1581-1582 | Gregers Truidsen Ulfstand (død 1582) er lensmand for tredje gang og på samme vilkår som før. Enken Karen Banner beholder lenet, da han døde. | |||||
1582-1636 | Næste lensmand er Peder Reedtz til Tygestrup (død 1607). Da han døde, gik forleningen over til hans enke Karen Rostrup, der døde 1636. De havde forleningen på livstid på afgift. Han havde lenet i forening med Hørbygård for hans og hustrus livstid (mod afkald på Hørbygård). Lenet var frit i 10 år mod at istandsætte bygningerne. Siden kom det på afgift på 200 daler. | |||||
1637-1646 | Næste lensmand er Laurids Ebbesen Udsen til Donnerup og Tulstrup (død 1646). Han havde lenet på livstid mod afgift. | |||||
1646 | 7/3 1646 mageskiftede Christian IV Saltø til sin søn med Kirsten Munk Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten (død 1656) mod Regstrup og Lyngballegård. | |||||
1646-1661 | Greven solgte den dog allerede samme år til sin svoger, rigshofmester Corfitz Ulfeldt (død 1664), under hvis landflygtighed fra 1651 godset var beslaglagt indtil Roskildefreden 1658 og en tid skal have været hos hertug Ernst Gunther. Der var 1651 55 gårde i sognet. Alle hørte under Saltø. | |||||
1661-1664 | 26/12 1661 måtte Ulfeldt definitivt oplade Saltø (82 tdr. hartkorn). Kongen Frederik III inddrog godset, da alt Ulfeldts gods blev beslaglagt. Saltø med Flakkebjerg herred og Skelby sogn som grundstamme bliver til Saltø Len (Amt). | |||||
1664-1668 | 1664 overlod kongen godset til generalløjtnant Hans Ahlefeldt (død 1694) i dennes egenskab af amtmand (1664-1670) over det i denne periode bestående Saltø Amt, der omfattede dele af Flakkebjerg herred, samt Skelby sogn af Tybjerg herred. Amtet blev herefter som herrredet i øvrigt indlemmet i Korsør Amt. | |||||
1668-1686 | Allerede 1668 mageskiftede kongen dog Saltø, der vurderedes til ca. 92 tdr. hartkorn »Sællandsmål«, til generalkrigskommissær, gehejmeråd Otto Pogwisch (død 1684) mod Tygestrup og Hjermitslev. | |||||
1686-1693 | Formentlig af dennes dødsbo erhvervede Knud Thott til Knudstrup og Gavnø (død 1702) godset. | |||||
1693-1725 | Han solgte godset til oberstløjtnant, senere generalkrigskommissær og gehejmeråd Mathias Numsen (død 1731), der samtidig fik kronens tilbagekøbsret ophævet. | |||||
1725 -1758 | Overkammerherre Carl Adolph von Plessen (* 18/3 1678 † 30/1 1758) købte Saltø og lagde det under Det Plessenske Fideikommis, hvor han selv var den første indehaver af fideikommisset | |||||
1758-1801 | Carl Adolph von Plessen overdrog i sit testamente Saltø og Harrested til brodersønnen, amtmand, senere gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen (død 1801). | |||||
1801-1819 | Han fulgtes af sønnen, kammerjunker, cand. jur. Mogens Scheel von Plessen (død 1819). Da han døde barnløs, tilfaldt Harrested og Saltø en fætter. | |||||
1819-1853 | Fætteren var kammerherre, senere. gehejmekonferensråd Magnus Joachim greve Scheel Plessen (1830 ophøjet i grevestanden, døde 1853). | |||||
1853-1898 | Han fulgtes af sønnen Carl Theodor August greve Scheel-PI essen (død 1892), som 1888 blev preussisk greve, kendt som leder af den holstenske opposition i 1850-erne, efter 1864 preusssisk overpræsident i Slesvig-Holsten. | |||||
1898-1924 | Ved Carl Theodor August greve Scheel-PI essen død 1892 skiltes godset fra Harrested, idet Saltø arvedes af sønnen Wulf Christian August baron von Plessen (død 1924), tysk korvetkaptajn, under I. Verdenskrig marineattaché ved det tyske gesandtskab i København. | |||||
1924 | Efter ham fulgte broderen, preussisk ritmester Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen, der 1892 havde overtaget Harrested, som herved atter forenedes med Saltø, men han døde allerede samme år. | |||||
1924-1949 | Derpå
overgik Saltø til hans brodersøn Magnus
Carl August Wilhelm |
|||||
1949 | Næste ejer var søn af en brodersøn, nemlig Carl-Alexander Magnus Hans-Eric greve Scheel-Plessen. |
Hovedbygningen består af to fløje, nord og øst som støder sammen i en ret vinkel. Den østlige del af nordfløjen er levning af en befæstet middelalderborg, opført i gotisk tid af røde munkesten på en sokkel af rå syld i to stokværk. Denne bygning omtales i en synsforretning under navnet fruerstuehuset, og i forbindelse hermed nævner samme kilde et firkantet tårn syd for fruerstuehuset, en gammel grundmuret bygning. Dette tårn, som har været borgens centraltårn, styrtede sammen 1715 og er ikke siden genrejst. Borgen, som har omfattet endnu flere bygninger, har været omgivet af grave, hvoraf man endnu kan se spor. I slutningen af 1500-tallet, mens Peder Reedtz var ejer, opførtes den vestlige del af nordfløjen og østfløjen af røde munkesten i krydsskifte med samme stokværksinddeling som den middelalderlige del. 1899-1900 foretoges forskellige ombygninger under arkitekt A. Clemmensens ledelse. Hele bygningen er nu overpudset. Gården er på de to sider lukket af to enetages bindingsværksfløje fra 1700-tallet.
|